Onsdagsturneringerne

 

Spilleregler for Løverne – sæsonen 2024

 

1. Der spilles i 2 rækker efter HCP-inddeling, der besluttes af bestyrelsen fra år til år. For sæsonen 2024 er opdelingen: A-rækken spilles med HCP til og med 22,3, B-rækken spilles med HCP 22,4-31,8. Der spilles fra Tee57. 

 

2. Spilleformen er Stableford, dog slagspilsturnering (spilles som maksimumsscore) 17. juli og 18. september. Det tilstræbes at spille 4-bolde.

 

3. Der spilles i henhold til golfreglerne og RGK’s lokalregler. Løvernes stableford- og maximum score turneringer opsættes i GolfBox. Alle spillere deltager hermed i konkurrencen om dagens præmier (jf. punkt 5). Ved lige scores afgøres placering efter den matematiske metode (bedste score på sidste 9, sidste 6, sidste 3 huller).

 

4. Der skal primært spilles i de af klubben tildelte starttider: 12.30-14.15. Denne blok er reserveret, så kun medlemmer af Løverne kan bestille via Golfbox fra 8 dage før. Der spilles 4-bolde til og med 13:45, derefter 3-bolde. Ledige tider vil dog frigives til bestilling for andre medlemmer dagen før (dvs. tirsdag) kl 8.00.

 

5.  En deltagerliste ophænges på tavlen ved Starterhuset senest 1/2 time før første tildelte starttid. Tilmelding før spillet på deltagerlisten samt tilstedeværelse under præmie-overrækkelsen er obligatorisk for at få del i dagens præmier: 1., 2., 3. præmie i A og B rækkerne, nærmest flaget på alle par 3 huller for både A- og B-rækken, samt øvrige særlige præmier. Alle indleverede resultater for 18-hullers runder tæller til de gennemgående turneringer: Månedens Golfer (flest stableford-points i måneden) og Lundborg-pokalen (Årets Golfer).

 

6. Som gennemgående turnering spiller Løverne om en vandrepokal (Lundborg-pokalen) til den samlede vinder. Pokalen overrækkes på årets sidste spilledag i forbindelse med fællesafslutning. Propositioner: Spil om pokalen kan kun afvikles på RGK’s bane, og der kan kun spilles stableford eller slagspil, og turneringen afvikles over min 16 matchdage. I matchen tildeles point efter systemet 7,6,5,4,3,2 og 1 med 7 points til vinderen, 6 til nr 2 osv. Alle deltagere med korrekt udfyldt scorekort får minimum 1 point for spil over 18 huller.

 

7. Det er tilladt og velkomment for Løverne at have en gæst med. Der betales greenfee for gæsten, men en gæst kan ikke deltage i konkurrencen om dagens præmier.

Løvernes Fourball

Spilles gennem sæsonen med deltagelse af max 16 par. Turneringsleder er Thomas Møller


Særlige Turneringer

Løvernes Slagsang


Løvernes Slagsang afsynges på Løveaftenerne, og bør kunne udenad!

Sangen kan ses og eventuelt udskrives her